
Februar 2025
Nyt år, nye muligheder for iværksættere og virksomheder
Fra den 1. januar 2025 er minimumskapitalkravet for at stifte et anpartsselskab (ApS) blevet halveret fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Denne ændring skal gøre det lidt lettere og mere attraktivt for iværksættere at etablere nye selskaber.
For eksisterende ApS’er åbner lovændringen op for at reducere selskabskapitalen. Det er dog vigtigt at sikre, at selskabet fortsat har et forsvarligt kapitalberedskab og overholder selskabslovens krav.
OBS: De nye regler kan først udnyttes, når Erhvervsstyrelsens IT-system er blevet opdateret.
Hos Tvermoes Advokater står vi klar til at rådgive dig om, hvordan du bedst udnytter de nye regler – uanset om du vil starte nyt eller optimere dit nuværende selskab.