Køb af byejendomme

TVERMOES ADVOKATER har bistået køber af disse to udlejningsejendomme på centrale hovedgader i Holbæk (Ahlgade) og Fredensborg (Jernbanegade). 

I en ejendomshandel foretager vi en juridisk due diligence for at afdække eksisterende risici, hvor bl.a. ejendommens dokumenter gennemgås, og de ejendoms- og lejeretlige forhold samt ejendommens økonomi undersøges, ligesom de fremtidige udviklingsmuligheder overvejes. Denne due diligence er en vigtig del af grundlaget for forhandlingen mellem handlens parter. 

Udover den juridiske due diligence er det er vores erfaring, at det har meget stor betydning for en erhvervsejendomshandel, at ejendommen bliver gennemgået grundigt at en byggesagkyndig – det gælder også de mindre udlejningsejendomme. En byggeteknisk gennemgang giver ofte anledning til en række spørgsmål, som kan få økonomisk betydning for køber. 

Vi sørger derfor altid for at inddrage byggesagkyndig bistand og har i disse to handler fået gennemgået ejendommene af Omni Bygningsrådgivning, som har været en værdifuld rådgiver i processen. Vi har sammen skabt et sikkert fundament for køber i beslutningsprocessen og sørget for en god og sikker handel for køber. 

Ønsker du også juridisk rådgivning til en ejendomshandel? 

Kontakt os på e-mail adv@tvermoes-advokater.dk eller tlf. +45 40818176 og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.